Deltagere

Som deltager i DANSDA 2021-2024 finder du her information om undersøgelsen, samt links til at logge på både kostdagbogen og skridttællerdagbogen.  

Hvis du skal registrere din kost i kostdagbogen eller din aktivitet i skridttællerdagbogen, klikker du her:

Sådan vil undersøgelsen forløbe: 
Deltagerne i undersøgelsen er tilfældigt udtrukket fra CPR-registret.
Hver deltagers bidrag er værdifuldt, men det er selvfølgelig frivilligt at deltage. Er du blevet udtrukket til at deltage i undersøgelsen vil en interviewer fra analysebureauet Wilke inden for to uger kontakte dig. Hvis du beslutter dig for at deltage i undersøgelsen, vil vi bede dig underskrive en sam­tykkeerklæring. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt trække dit samtykke tilbage og forlade undersøgelsen. Sammen med intervieweren laver du en aftale om, hvornår du starter i undersøgelsen samt aftaler et tidspunkt for et besøg hjemme hos dig (besøget vil tage ca. 1 time og 45 minutter).

Hvad kræver det af dig
Når du er med i undersøgelsen, vil du blive interviewet og få målt blodtryk, højde, vægt og taljeomkreds. Hvis du er 40-70 år, vil du blive spurgt, om du vil give en blod­prøve. Blodprøven er friv­illig og ikke et krav for at deltage i undersøgelsen. Du skal også registrere din mad i en digital kostdagbog i en uge, hvor du også skal gå med en skridttæller og registrere din aktivitet i en digital skridttællerdagbog. Du skal ikke ændre din kost og fysiske aktivitet, men netop gøre som du plejer.

Dine data, anonymitet og offentliggørelse af undersøgelsens resultater
Alle de oplysninger, vi indsamler, behandler vi strengt fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, idet databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven overholdes.

Tilbagemelding
Efter undersøgelsen har du mulighed for at få tilbagemelding på dine resultater fra undersøgelsen. 

https://www.dansda.food.dtu.dk/deltagere
5 NOVEMBER 2024